3. PoC netværksmøde

Arbejder du med Point of Care teknologier? Er du i en start-up, i forskning, eller etableret virksomhed, der beskæftiger sig med Point of Care teknologier, så er dette en unik mulighed for at skabe nye samarbejder om at udvikle banebrydende nye teknologier eller løse aktuelle udfordringer i netop din situation.

Formålet med netværket, er at skabe et overblik over muligheder og udfordringer fra idé frem til markedsføring, samt i høj grad at facilitere mulighederne for matchmaking mellem SMV’ere, store virksomheder, forskere og slutbrugerne.

Hvad er beHovet i 3. verdenslandene?

Michael Alifrangis | Lektor Københavns Universitet | Institut f. International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi.

Michael er en af de danske forskere, der på første hånd har oplevet problemstillingerne med bekæmpelse af patogene sygdomme i udviklingslandene. Med udgangspunkt i Malaria som problemstilling, fortæller Michael om status, tendenser, udfordringer og muligheder for anvendelse af Point of Care udstyr i ressourcebegrænsede lande.

Hvordan finansieres udvikling af PoC- og ivd-udstyr internationalt?

Tonni Bülow-Nielsen | Partner i Vækstfonden med ansvar for forretnings-udvikling af VF Ventures investeringsportefølje inden for Med-Tech området.

Finansiering af udvikling af nyt in vitro diagnostisk udstyr fra idé til marked er en bekostelig og ofte længerevarende affære. Tonni vil give sit bud på, hvordan indsatsen kan finansieres, og undervejs fremhæve mulige tendenser blandt de virksomheder der fejler og de der lykkes.

Netværksession

Deltagerne får mulighed for at dele viden og erfaringer i mindre grupper. Videre forløb for netværket vil også blive diskuteret.

TID
25. oktober 2012, kl. 13.00 – 16.00

STED
Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

TILMELDING
Senest d. 19. oktober per mail til Julia Skov jsk@delta.dk


'